I hele Norden og de baltiske lande er der på mandag det der kaldes Skumringstime i Norden, hvor man på mere end 2000 biblioteker dæmper lyset, tænder stearinlys og læser højt for publikum.
I Hadsten, Hammel og Hinnerup Bibliotek markerer man også skumringstimen på mandag, og her er der højtlæsning fra klokken 19-20. Skumringstimen er en del af nordisk litteraturuge, og der læses op af samme bog.
“De korte, mørke vinterdage har vi til fælles i Norden. I tidligere tider – før skærmene fyldte vores vågne timer og vores aftener med blåt lys – var historiefortælling i de kolde vinteraftener en udbredt nordisk tradition”, skriver Favrskov Bibliotekerne på deres hjemmeside.
Årets tema er DEMOKRATI og højtlæsningsbogen er svenske Johannes Anyuru’s ”De vil drukne i deres mødres tårer” – en fremtidsroman som beskriver, hvordan et samfund kan blive, hvis ikke man værner om sine demokratiske værdier.
Det er gratis at deltage






















