13. december 2025

Foredrag med Lykke Friis i Sløjfen : Hvor er EU på vej hen?

Er man efter de seneste uger ikke blevet mættet af politik, oven på kommunal- og regionsrådsvalget, så kan man i næste uge komme til politisk foredrag med Lykke Friis i Sløjfen.

Onsdag d. 26. november 2025 kl. 19.30 gæster den tidligere minister og nuværende direktør for tænketanken Europa, Lykke Friis, Kulturhus Sløjfen, hvor fokus bliver på Europa og EU.

Europa står midt i en brydningstid. Krig, inflation, lav vækst og stigende polarisering har skabt uro og usikkerhed – og sat EU under pres. Hvad betyder det for fremtiden? Og hvor er EU egentlig på vej hen?

Et blik ind i Europas fremtid Med stor indsigt og skarp formidling tager Lykke Friis temperaturen på EU anno 2025 og giver sit bud på, hvordan unionen kan navigere i en tid præget af kriser og forandring. Foredraget sætter fokus på de store linjer – og på de valg, der venter både politisk og økonomisk.

En aften med perspektiv og debat Foredraget henvender sig til alle med interesse for samfund, politik og Europas rolle i verden. Der vil være mulighed for spørgsmål og debat, så publikum kan være med til at udfolde de komplekse dilemmaer, EU står overfor.

Billetter kan købes via Sløjfens hjemmeside og favrskovbib.dk – begrænset antal pladser.

Kom og bliv klogere på Europas fremtid – og Danmarks rolle i den.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler