13. oktober 2024

Hvordan forsvandt minkene ud af minksagen?

Den 22. februar kan du høre forfatter Matilde Walter Clark fortælle om sin nye bog ’Det blinde øje’. Det sker på Hadsten Bibliotek klokken 19:00. To uger før vil der være en læsekreds med mulighed for at tale om bogen.

I efteråret 2020 sad Mathilde Walter Clark isoleret i sit hjem og så de nationale minkaflivninger på tv. Men billederne stemte ikke overens med den historie, der blev fortalt. 

Vi hørte om jura og hjemmel og om hvis skrivebord noget lå på hvornår. Men hvorfor stod vi pludselig i døde dyr til knæene? Hvem var de egentlige ofre? Og hvad sker der med os, når dyrene bliver fortrængt fra vores historier? De spørgsmål stillede Matilde Walter Clark sig selv, og det blev til bogen ’Det blinde øje’, som foredraget tager udgangspunkt i.

Forud for foredraget kan du deltage i en læsekreds på Hadsten Bibliotek. Her vil der være mulighed for at diskutere bogen og at få en snak om, hvordan litteraturen gennem tiden har bidraget med nye indspark til samfundsdebatten. Det bliver den 8. februar klokken 19:00. Det er gratis at deltage, men det kræver tilmelding.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Billetter til foredrag og læsekreds kan købes på www.favrskovbib.dk. Efter foredraget vil der være tid til at stille spørgsmål til forfatteren og til Danmarks Naturfredningsforening i Favrskov.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler