Kræftens Bekæmpelse, Favrskov Lokalforening arrangerer fyraftensmøde med europaparlamentsmedlem Søren Gade i Sløjfen på fredag d. 17. januar klokken 16.30.
Søren Gade mistede selv sin kone til kræften i 2008 og har ved flere lejligheder fortalt om, hvordan hans opgave som far efter dyb sorg fik ham til at genfinde livsgnisten.
Søren Gade modtog ved EU-valget mere end 200.000 personlige stemmer og var forinden da mangeårigt medlem af Folketinget for Venstre og har også været forsvarsminister i perioden 2004-2010.
Det koster 50 kroner at deltage. Billetter kan købes på Hadsten Bibliotek eller direkte i døren.