16. december 2025

Kom til Yin Yoga og Gongkoncert i Hadsten Motion

Har du lyst til nogle timer, hvor du har mulighed for lange blide stræk og et lydbad, hvor du får mulighed for at slappe helt af? Så skal du være med til denne event.

Måske tænker du, hvad er Yin Yoga? Svaret kommer lige her.

“Den første time er der fokus på rolig og meditativ yoga, hvor stillingerne holdes i længere
tid (2 til 4 minutter). Der er fokus på at strække bindevævet (facia), sener og led. Der
søges at fremme smidighed, øge blodcirkulationen og frigøre dybtliggende spændinger i kroppen. Så har du en hektisk hverdag, og vil du gerne vil finde lidt indre ro, er Yin Yoga måske lige det der skal til”, lyder det fra Hadsten Motion.

Gongkoncert
“Efter en lille pause fortsætter vi med et lydbad, hvor forskellige lydredskaber er i spil. Det
helt centrale lydredskab er en gong, som er et stort, cirkulært musikinstrument lavet af
metal. Når det slås på, skaber det dybe, resonante lyde og vibrationer, der kan fremme
afslapning og indre ro. Gongkoncerten er form for lydterapi, hvor du ligger ned og lytter til
lydene, og har mulighed for at reducere stress og skabe en meditativ tilstand”.

Sørg for, at du har behageligt og lunt tøj på. Alle nødvendige remedier er til stede i salen,
men du er også velkommen til selv at medbringe yogamåtte, tæppe, øjenpude eller andet,
du måtte ønske.

Gratis for medlemmer – med aktivt medlemskab på dagen for event. Klippekort kan benyttes, 1 klip koster eventet.
Pris 125 kr. for gæster.

Medlemmer med formiddagsmedlemskab og gæster booker ved at sende en mail til info@hadstenmotion.dk.
Der kan bookes fra d. 8.6.25. Du modtager en automatisk mail fra medlemssystemet med bekræftelse, hvis du har fået plads på eventet. HUSK medlemsnummer.
Medlemmer kan selv booke med log ind, fra 14 dage inden eventet- fra d. 8.6.25

Gæster skal modtage bekræftelse på mail på, at der er plads på holdet, inden betaling sendes.
Når vi har modtaget betaling, er pladsen endelig bekræftet.
Hvis man har fået en plads, sendes betaling 125 kr. til 79056 – HUSK NAVN, da vi ellers ikke kan se hvem betalingen kommer fra – samt hvem betalingen gælder for.

Relaterede artikler