13. oktober 2024

Buus Olsen: Det kommer lige så stille

Fredag aften var der for andet år i træk, julefrokost i Hadsten Kultur og Idrætscenter, også kendt som Hadsten Hallerne. Festen var arrangeret af Hadsten Håndbold, Hadsten Hawks og HSK Fodbold, som også afholder Familiemessen sammen. I år havde godt 130 gæster fundet vej til festen, og det var fordelt på flere forskellige virksomheder.

Det er Simon Buus Olsen, der til daglig er Salgs og Event ansvarlig i Hadsten Håndbold, der har stået for at arrangere festen, og han var overordnet tilfreds efterfølgende.

“Jeg har kun fået positive tilbagemeldinger, så det virker til, at alle har haft en fed fest, så på den led er jeg godt tilfreds. Jeg havde gerne set, at der havde været lidt flere gæster, men det er svært at ændre folks vaner, så vi skal lige have vænnet dem til, at de ikke skal holde julefrokost i Aarhus og Randers. Det kommer lige så stille, og i år var der blandt andet en hel del enkeltmandsfirmaer med, f. eks nede fra den gamle banegaard”, fortæller Simon Buus Olsen til ByensNyt.dk og fortsætter:

“Jeg tænker, at det er ved at blive en tradition, og jeg kan godt garantere, at vi også afholder festen næste år, hvor jeg tror og håber på, at endnu flere vil være med til at holde en god fest her i Hadsten, i stedet for at tage ud af byen.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler