12. februar 2026

Efter sidste års succes: Familiemessen fortsætter i Voldum

Sidste års premiere på Familiemessen i Voldum blev så stor en succes, at arrangørerne nu er klar med en ny udgave. Søndag den 1. november 2025 danner Voldum Hallen igen rammen om Årets Familiemesse Favrskov 2026, hvor der venter masser af aktiviteter, oplevelser og stande for både børn og voksne.

Messen afholdes fra kl. 9 til 15 og byder på gratis entré, konkurrencer og underholdning for hele familien.

Det er Støtteforeningen for Voldumegnens Friskole, der igen står bag arrangementet. Foreningen håber at gentage succesen og skabe en dag, hvor hele familien kan mødes og få inspiration.

Formålet med messen er at samle et bredt udvalg af udstillere og give plads til både etablerede og nystartede aktører.

“Formålet med Årets Familiemesse er at skabe et forum for familien, hvor der er fokus på at sikre mangfoldigheden af stand udbydere. Vi vil gerne sikre en god oplevelse og derfor er mangfoldighed et nøgleord for os. Det er et ultimativt fokus og derfor vil der både åbnes op for stande indenfor samt udenfor. Et andet fokus har været at der skal være plads til alle, hvilket vi synes priserne afspejler. Er man nystartet skal man også kunne deltage”, siger Per Rasmussen i en pressemeddelelse.

Indtægterne fra messen går ubeskåret til støtteforeningen, som arbejder for at støtte Voldumegnens Friskole gennem bl.a. undervisningsmaterialer, ture ud af huset og tilskud til arrangementer.

Familiemessen afholdes i samarbejde med Per Rasmussen fra OJBN, som har erfaring med at arrangere messer i blandt andet Hadsten, Silkeborg og Randers.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler