HØST Gospelkor havde inviteret deres venner fra Haslev; New Day Gospelkor til en fælles workshop over weekenden, der kuliminerede i en fælles koncert i Sløjfen søndag middag.
Allerede et kvarter før koncertens start kl. 12.00 bleve det tydeligt at der blev brug for flere stole end der indledningvis var blevet sat op og den gratis koncert viste sig hurtigt at blive noget at et tilløbsstykkke.

De to korledere Tenna Kyrin Toft, der driver HØST Gospel Kor og Stefan Ægidius, der leder koret fra Haslev havde valgt et bredt sammensat program til koncerten, som både viste prøver på korenes kunnen og som samtidig gav publikum mulighed for at synge med i “When the saints go marching in” og “Swing Low” og stemningen var høj fra starten.

De to kor som stod samlet på scenen mødte frem med masser af humør og sangglæde og de to korledere akkompagnerede på tangenter og percussion, så det til tider lød som et helt orkester.
At dømme efter stemningen hos de godt 100 tilskuere var de to kors koncert en rigtig positiv oplevelse.














