28. marts 2024

Man kan også få gode oplevelser på en mandag

Godt 200 personer, havde mandag aften fundet vej til Sløjfen i Hadsten, hvor de to journalister, Anne Haubek og Thomas Ubbesen, fortalte om deres tur gennem det tidligere kommunistiske Europa.

I anledningen af 30 året for Berlinmurens fald, besluttede de to journalister, at tage på tur gennem 15 a de tidligere østblok lande, med fokus på, at få folks historie fra før murens fald og op til nu.

Det blev til en lang og lærerig rejse, hvor noget af det der stod tilbage for de to journalister var, at det langtfra blev nogen dans på roser, at leve efter kommunismens fald. For mange nærmere tværtimod. Mange af landene har stadig lang vej endnu, både økonomisk, men også i forståelsen af, hvad et demokrati er. For mange af dem de talte med undervejs, står kommunismen stadig, den dag i dag, som noget der var langt bedre, end det de lever under i dag.

Ud af deres rejse, kom der bogen “vi var folket” og den blev skrevet mere eller mindre færdig, inden de to kom hjem igen, for som Thomas Ubbesen sagde til ByensNyt.dk:

“Man skriver tit bedst, når man har det i frisk erindring” som replicering til, at ByensNyts udsendte, skulle hjem til tasterne, umiddelbart efter foredraget, så artiklen kunne komme online.

Turen blev delvist finansieret af Statens Kunstråd, der har givet 40.000 kroner til projektet, mens resten har stået for de to journalisters egen regning.

Endnu et godt arrangement i Sløjfen, hvilket mange heldigvis havde fundet vej til. Man kan godt få gode oplevelser, selv på en trist mandag i februar.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler