I sidste weekend var der Dansk Melodi Grandprix i Frederikshavn, og vanen tro gælder det så børnenes melodi grandprix på lørdag, bedre kendt som MGP.
Flere steder i Favrskov afholdes der arrangementer for børn på lørdag, når der klokken 19 blændes op for MGP på DR. Også i Hadsten er der storskærmsarrangement, hvor Hadsten Bio igen i år, inviterer til MGP-aften i den store biografsal.
Det starter klokken 19, og er ganske gratis at deltage i, og Hadsten Bio oplyser på deres Facebookside, at der stadig er få billetter tilbage til lørdagens store musikbrag.













