27. juli 2024

HØST Gospel sang julen ind i Ødum Kirke

Der var godt gang i Ødum Kirke da Gospel-koret HØST søndag eftermiddag sang julen ind.

En rytmeboks og en dygtig pianist skabte en god lydkulisse bag det glade kor, der bare bliver bedre og bedre. Sangglæden har koret i forvejen og korleder Tenna Kyrin Toft har tydelig styrket det tekniske og har i sine arrangementer tydeliggjort forskellen mellem de forskellige stemmer i koret. Sopranerne for lov at lege i toppen af registret i flere af numrene mens alterne skaber en solid bund og på samme vis får lov at shine i flere partier. Koret har endnog også nogle velsyngende herrer.

Eftermidagens repertoire spændte over nogle klassiske rullende gospelnumre og mere traditionelle julesange, som dog var peppet gevaldigt op med gospelrytmer. Der var også tre fællessange, som den næsten fyldte kirke sang med på.

Til koncerten var der sygdomsforfald hos et par sopraner som ellers var sat i udsigt til at skulle synge solo, men når man har så dygtig en korleder, så tog hun rutineret bare solistrollen på de numre. Her demonstrerede hun både register, klang og masser af soul, som resulterede i gåsehud hos ByensNyts anmelder. Der blev dog også plads til at to af korets øvrige medlemmer kunne synge solo og det gjorde de begge overbevisende og flot.

Koret synger hver tirsdag eftern i Ødum Kirke og fortalte at der er plads til flere medlemmer og hvis ikke en koncert som denne kan skabe interesse og sangglæde, så ved jeg ikke hvad der skal til.

Til sidst et billede af den flotte Ødum Kirke og hvis du ikke selv har en julekalender kan du se dagens låge her forrest i billedet.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler