Søndag eftermiddag er der nytårskoncert i Voldum Kirkehus. Det starter klokken 15 og slutter omkring klokken 18.
Det er Michael Lund på saxofon og Randi Mortensen på klaver, der står for musikken. Begge er erfarne musikere med koncerter i ind- og udland; Michael H. Lund er assistent i Aarhus Symfoniorkester, og Randi E. Mortensen er domorganist ved Skt. Knuds Kirke i Odense. Programmet byder bl.a. på musik af J. S. Bach, fransk musik og stemningsfulde, nordiske folketoner. I pausen serveres champagne og kransekage.
Der er lagt op til en fornøjelig eftermiddag i Voldum, og alle er velkomne.