Det var lige før taget lettede på Lyngå Kirke, da operasangerne Jesper og Hans Christian Brun-Jensen og Cecilie Marie Høyer-Nielsen sammen med pianist Christian Skovgaard Flarup indtog kirkerummet med et brag af en nytårskoncert torsdag d. 8. januar.
Sognepræst Anne Martiny Kaas Hansen bød velkommen og havde grundt det flotte fremmøde valgt at tage kirkens mikrofon i brug men herefter kunne de tre solister sagtens synge kirke op uden brug af forstærkning.
Solisterne; Jesper Brun-Jensen med sin dybde bas har årtiers erfaring fra den jyske opera og hans søn Hans Christian, der er baryton, studerer på Det Jyske Musikkonservatorium og til at synge de to op havde far og søn allieret sig med sopranen Cecilie Marie Høyer-Nielsen, der er uddannet i klassisk sang og musikdramaturgi fra Det Jyske Musikkonservatorium og desuden deltaget i masterclasses med bl.a. Bo Skovhus, Håkan Hagegård og på Birgit Nilsson Museet i Sverige samt medvirket i flere internationale sangkonkurrencer. Hun er som tidligere kirkesanger og nu korleder allerede velkendt i kirkerne i Favrskov.
Til at akkompagnere de tre solister havde man hyret pianist Christian Skovgaard Flarup, uddannet fra solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium med studier hos Anne Øland og Sergei Senkov.
Koncerten var i det hele taget ret lokal da familien Brun Jensen tidligere har boet i Lyngå men i dag bor i henholdsvis Århus og Laurbjerg. Cecilie bor i skjød og pianisten Christian bor i Vissing.

Hans Christian lagde ud med at imponere publikum ved at synge en serenade på italiensk af Mozart. Derefter gav Cecilie Marie prøver på sine flotte færdigheder med en serenade på dansk af Mozart. Herefter fulgte duetten Min søde balsamhest om Henrik og Pernille fra Carl Nielsen operaen Maskerade.
Solisterne sang med liv og energi på både dansk, svensk, tysk og italiensk og der blev både sunget opera og operette og nestorbassen Jesper Brun-Jensen udviste sin lune flere gange i løbet af koncerten og sagde bl.a. “Hvorfor er det altid Bassen der skal være den sure gamle mand”, hvorefter han sang Jeronimus arie på dansk som netop er en komisk kritik af tidens ungdom og dens manglende respekt for de gamle dyder og faste rammer, som Jeronimus selv værdsætter.

Der blev også sunget dejlige velkendte sange fra Den glade enke og sørøveroperetten Farinelli.
HC og Marie-Cecilie sang en romantisk duet på svensk “klokkesang”, hvor pianisten brugte en særlige tone /tangent til klokkelyden.
At pianist Christian Skovgaard Flarup ikke var en hr. hvem som helst kom særligt til udtryk, da han lod figrene trylle på klaviaturet med de skønne rytmiske toner fra Gehrswins Porgy and Bess.

Som slutsang havde solisterne valgt Toreador fra Bizets opera Carmen, som egentligt er skrevet på fransk men de sang den på dansk med en opforring til publikum om at synge med på omkvæd
Da holdet ikke have fået øvet et ekstranummer gentog de til forsamlingens store fornøjelse sidste vers af Toreador.

Anne Martiny takkede af og glædede sig over, at det nyanlagte tag på Lyngå kirke ikke kom til at lette, selv om det var tæt på og derpå inviterede hun alle på et glas bobler i våbenhuset.
Tak til ByensNyts udsendte, Lene Schou Elgaard for fotos og input til artiklen.














