Tidligere på måneden udkom Ole Juul med sin 11 bog, der har fået titlen ”Det ventede lys”. En bog, der sætter fokus på en anden forfatter, Tage Skou-Hansen, og hans forfatterskab.
Jeg har hørt om Ole Juul i flere forskellige sammenhænge og har også skrevet om ham, f. eks i forbindelse med et foredrag, hvor han var moderator, men jeg har aldrig haft lejlighed til at tale med ham før nu. Så da Oles forlag, Læselyst, skrev til ByensNyt, om vi ville omtale den nye bog, så var der en oplagt mulighed for at blive lidt klogere på ham, hans forfatterskab og hvad han ellers får tiden til at gå med i sin tredje alder.
Ole Juul var fra 1979 og frem til 2013 sognepræst i Ødum-Hadbjerg pastorat, hvor han boede i Ødum præstegård sammen med sin familie. Herefter flyttede han sammen med sin kone ind til Hadsten og Lilleåvænget, hvor de stadig bor. Det er dog ikke her, der bliver skrevet bøger. Det foregår i familiens sommerhus i Fjellerup, som er et godt fristed med højt til loftet og vandet ganske tæt på. Det er også her, ”Det ventede lys” er blevet skrevet, som omhandler den aarhusianske forfatter Tage Skou-Hansen og hans syv bøger med Holger Mikkelsen i hovedrollen. En bogrække, der strækker sig over hele 43 år i perioden 1957-2000, begyndende med ”De nøgne træer” og sluttende med ”Frit løb”.
”Det er ret interessant, at historien om Holger Mikkelsen strækker sig over så mange år, og i min optik ganske enestående at følge karakteren gennem så lang en periode. Jeg blev personlig ven med Tage og ved, at han brugte bøgerne og figuren Holger Mikkelsen, blandt andet i tilspidsede situationer, som da hans søn døde pludseligt. Her brugte han Holger Mikkelsen til at få skrevet sin sorg ud og genstartede serien derved, selvom romanserien egentlig var afsluttet med bogen ”Over stregen”, der udkom i 1980”, fortæller Ole Juul.
Venskabet med Tage Skou-Hansen opstod under tilblivelsen af en af Oles andre bøger, som han fik Tage til at gennemlæse og give sparring på. De havde kendt til hinanden gennem mange år, men venskabet opstod for alvor, da Ole skrev bogen ”Den skjulte gud en læsning af Heretica”. Under deres samtaler omkring bogen opdagede de, at det ikke blot var litteraturen, de havde til fælles, men også fodboldklubben AGF, som Tage har skrevet en roman om, naturligvis med Holger Mikkelsen i hovedrollen.
Ole Juuls eget forfatterskab har et naturligt afsæt i kristendommen, og selvom de to venner aldrig talte personligt om kristendommen, så ser Ole Juul klare eksempler i Tage Skou-Hansens forfatterskab, hvor han kredser om emnet.
”Jeg ser klare tegn på kristendommen og dens betydning for Tage i hans syv bøger, noget som han helt sikkert har fået med sig fra sin tid på Askov Højskole og forfatteren Martin Hansen, der også havde et kristent grundsyn. Han har den, for mig at se, gennemgående kristne grundfortælling med i sine bøger, og efter at have genlæst dem i forbindelse med min bogs tilblivelse, der er jeg kun blevet bekræftet. Jeg talte stort set aldrig personligt om religion med Tage, det hørte sig privatsfæren til, fornemmede jeg, men jeg ved, at de påvirkninger, han har haft gennem sit liv, hvor han kendte mange med en kristen tro, har sat sig sine spor. Noget, han også ved flere lejligheder bekræftede over for mig, når jeg kom med mine reflektioner på bøgerne. Han var måske bare ikke bevidst om det, når han skrev”, funderer Ole Juul og tilføjer:
”For mig handler det også om at få folk til at se, at kristendommen ikke kun er kirken om søndagen, men at det er noget, der hører kulturen til. Det er en slags åndeligt DNA, og jeg fornemmer, at kristendommen er mere oppe i tiden lige nu, hvor blandt andet politikere taler om en åndelig oprustning. Om det er den retning, vi skal, ved jeg ikke, men det rører på sig for tiden, blandt andet også med frikirker som Hill og Pinsekirken, og her er den traditionelle folkekirke nok under pres. Selvfølgelig skal folkekirken forny sig og følge med tiden, men det skal ske på en ordentlig måde, og kirken skal finde sin egen vej i det”.
Læsekreds, sommerhus og titlen som morfar
Ole Juul har nu været pensionist i godt 13 år, men han har bestemt ikke sat sig hen i en stol for at slappe af. Ud over sit forfatterskab så holder han foredrag, skriver klummer, har hele fire læsekredse, som han mødes med fire gange om året, hvor en ny bog diskuteres, et sommerhus, der skal passes, en bestyrelsespost på Hadsten Højskole og er afløser som præst fra tid til anden i diverse kirker.
Og så har han sin kone, deres to døtre og et barnebarn, som der også bruges meget tid sammen med. Netop barnebarnet i Skjørring er årsagen til denne artikels overskrift. Hun er ni år og spurgte for nylig sin morfar om, hvad titler egentlig er for noget.
”Mit barnebarn, som vi bruger rigtig meget tid sammen med, spurgte for nylig, hvad en titel egentlig er for noget, og så forklarede jeg, at jeg selv havde været præst, mens bedstemor havde været lærer, men at titler også har det med at forsvinde hen ad vejen. Så, som jeg sagde til hende, så har jeg ikke rigtig nogle titler tilbage, hvortil hun svarede: ”Jo, du har de en god titel tilbage, du er morfar, og det er du god til”. Det var da sødt sagt og fik mig til at tænke på, at titler ikke kun er arbejdsrelateret, det er også det, du er i forhold til andre mennesker”, kommer det smilende fra Ole Juul.
At det også er blevet til fire læsekredse er lidt tilfældigt og begyndte i Ørsted, hvor Ole trådte til med kort varsel for 15 år siden, da den tidligere leder døde pludseligt. Siden da er Hadsten, Spentrup og Ebeltoft kommet til, så der er nok at se til på den front.
”Jeg har vel været i Ørsted i godt 15 år, og så de andre kommet til hen ad vejen. Ebeltoft som den sidste er opstået, fordi nogle af dem fra Ørsted flyttede dertil, og på opfordring lavede jeg så en læsekreds. Vi læser primært de samme bøger og mødes fire gange om året, så det går der en del tid med. Jeg er også tilknyttet som hjælpepræst i Norddjurslands valgmenighed, blandt andet fordi vi har sommerhuset i Fjellerup, og her har jeg gudstjeneste 8-10 gange om året. Jeg har også afløst en del lokalt, blandt andet ved sygdom, så jeg har sådan set nok at se til, og så er jeg selvfølgelig i kirke hver søndag som tilhører, hvis jeg ikke står på prædikestolen selv”.
AGF fylder også en stor del af pensionisttilværelsen, og Ole er afsted til de fleste hjemmekampe, hvor han naturligvis har fast plads på stadion, også på det midlertidige i Vejlby. Fra 2027, forhåbentlig, går turen igen ned ad Stadionallé, hvor et nybygget stadion venter i Marselisborgskoven.
