11. oktober 2024

Premiere på De Grønne Slagtere i Sløjfen

I aften d. 28. april er der i Sløjfens Lilleåsal premiere på De Grønne Slagtere som Favrskov Dramaskole af filminstruktør Anders Thomas Jensen har været så heldige at få lov til at lave som teaterstykke.

Det er 8 dygtige elever fra Favrskov Dramaskoles ungdomshold Supernova, der har været i gang med at øve replikker til den morsomme og morbide komedie.

Forestillingen handler om de to venner Bjarne og Svend, der i filmen spilles af Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas, som beslutter sig for at åbne en slagterforretning, da de er blevet trætte af deres ondskabsfulde boss og hans kronhjortepølse. Ved en fejl kommer de til at lukke en elektriker inde i fryseboksen og må finde ham død næste dag. Da de mangler kød og de alligevel har en frossen elektriker i fryseren får de den idé at de sagtenskan bruge kødet fra elektrikeren i butikken blot de marinerer det godt med Svends eventyrlige marinade og det kombination viser sig at blive meget eftertragtet. De kommer derfor hurtigt til at mangle kød og så er gode råd dyre. Men med et dødfald mere i ny og næ tilsigtet eller utilsigtet holder de gang i butikken.

Har du lyst til at se, hvad instruktør Anders Wadsholt og Favrskov Dramaskole har fået ud af den kulsorte og morbide komedie, så skynd dig at skaffe billetter.

Forestillingen spiller i aften, i morgen og lørdag aften og alle dage kl. 19. Du finder billetter til forestillingen her: De Grønne Slagtere

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler