18. november 2025

SKRÅL er tilbage for fuld musik

For tredje år i streg, arrangerer Favrskov Bibliotekerne festival for børn, som kort og godt hedder SKRÅL, og ud fra programmet, så bliver der rig lejlighed til at bruge sit stemmebånd.

Lørdag d. 21. juni er børnekulturfestivalen SKRÅL tilbage for fuld musik, og igen i år er det Kulturhus Sløjfen i Hadsten, der danner rammen om festivalen. I år bliver selve kulturhuset inddraget i væsentlig større omfang end sidste år, hvor det primært foregik på pladsen foran Sløjfen.

Det hele starter klokken 10 og varer indtil klokken 16, og der er fuld fart på programmet fra start til slut. Sigurd Barrett, der også har været med de to foregående år, er igen i år på programmet, og han var så populær sidste år, at cirkusteltet var fyldt til bristepunktet, og lidt mere. Det har man taget konsekvensen af, og derfor flyttet hans familiekoncert ind i Lilleåsalen, så alle kan være med til den fest som Sigurd helt sikkert leverer igen i år. Koncerten starter klokken 11.

Ude i det store telt bliver der også masser af aktivitet, og her indledes dagen klokken 10 med koncert som Skrallebang står for, inden Hinnerup Garden tager over, både med koncert og workshop.

“Festivalpladsen vil igen i år være det hyggelige omdrejningspunkt, hvor man kan tage sig en tiltrængt pause og nyde stemningen, og hvis man har lyst også nyde dejlig mad og drikke fra Skafferiet, der står på tæer for at give alle gæster en (virkelig) god madoplevelse”, lyder det fra arrangørerne, der kommer med en opfordring til alle der deltager: 

“Til SKRÅL handler det ikke kun om at kigge på – men i høj grad om at være med. Det koster kun godt humør at deltage. Så kom, vær med og lad os SKRÅLE sammen!”. 

PROGRAM  

10.00 Pladsen åbner

10.00 Skrallebang familiekoncert i Cirkusteltet 

10.15 Snøvsen og katten i sækken v/Favrskov Dramaskole i Mødelokale på 1. sal 

10.30 Sløjfen åbner 

10.45 SkoleSKRÅL v. Favrskov Musikskole og Sangkraft Favrskov i Lilleåsalen  

11.05 Sigurd Barrett familiekoncert i Lilleåsalen 

12.00 Hinnerup Garden: parade på Pladsen 

12.15 Hinnerup Garden: koncert i Cirkusteltet 

12.45 Hinnerup Garden: workshop: prøv et instrument i Cirkusteltet 

12.30 Snøvsen og katten i sækken v/Favrskov Dramaskole i Mødelokale på 1. sal 

13.00 Kom og dans: Folkedans med SVØBSK i Lilleåsalen  

14.00 GummiT v/Favrskov Dramaskole i Mødelokale på 1. sal 

14.00 Trommeworkshop v/Thomas Ousager i Cirkusteltet 

14.45 Kom og dans: Instruktør fra Let’s Dance i Lilleåsalen  

15.15 Skrub-af-SKRÅL v/Sangkraft Favrskov i Lilleåsalen

15.30 GummiT v/Favrskov Dramaskole i Mødelokale på 1. sal 

16.00 Tak for i dag


DROP IN AKTIVITETER 
 

På pladsen udenfor – hele dagen fra 10.00-16.00 

  • Kom og spil med Favrskov Musikskole 
  • Pop-op-koncerter m/Favrskov Unplugged
  • Hyg med KFUM spejderne                       
  • Klatring    
  • Hop på hoppepuder
  • Udendørs legetøj

I Sløjfen fra kl. 10.30-16.00                    

  • Besøg biblioteket: Tag på skovtur midt i biblioteket med ro og fred, oplæsning og hygge. 
  • Hadsten Billedskole: kreativ workshop for børn og voksne i alle aldre 

Andre aktiviteter i Sløjfen (som åbner efter koncerten med Sigurd Barrett ca. kl. 12.00) 

  • Ansigtsmaling  
  • Klæd dig ud kassen    
  • Eventyrland – Gæt et eventyr.
  • Karamel-kaste-maskine                                         

SKAFFERIET serverer hele dagen lækker mad og drikke som må nydes både ude og inde.  

Tak til elever og lærere fra Den Fri Fagskole for den flotte indgangsportal og eleverne fra FGU for det flotte eventyrland.

Foto: Favrskov Bibliotekerne
Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler