Skuespilleren Allan Olsen var 18 år da han spillede sin første filmrolle i Mig & Charly og han har siden medvirket i mere end 30 film. Allerede da han var ung kom han ud i et heftigt alkoholmisbrug og han kunne være død af druk, hvis han ikke en dag som 33 årig havde givet sig selv og sin familie det ultimative løfte, at han aldrig ville drikke igen. Det løfte har han nu holdt i 25 år. Allan arbejder idag ved siden af sit virke som skuespiller også som professionel rådgiver for indsatte med misbrugsproblemer.
Nu kommer han til Sløjfen d. 6. december kl. 19.00 med foredraget “Jeg tog en anden vej” hvor han fortæller om sit livs op- og nedture og den årelange kamp om at forblive ædru.
Det er AOF der står bag arrangementet og billetter kan købes her.