Hver uge, året rundt, er der mange forskellige kulturelle tilbud i Favrskov Kommune, og hver uge vil vi her på ByensNyt sætte fokus på nogle af disse oplevelser.
Har du et arrangement, som du synes vi skal omtale, så skriv meget gerne til os på redaktionen@byensnyt.dk.
Hadsten
Torsdag den 11. december klokken 19.30 i Kulturhus Sløjfen er der julekoncert med Aarhus Harmoniorkester. Det har vi her på ByensNyt lavet en foromtale om, som kan læses her
Lørdag den 13. december klokken 14-15 er der julekoncert med Kaya Brüel og Ole Kibsgaard i Kulturhus Sløjfen. Læs mere om den koncert lige her
Granslev
Torsdag den 11. december klokken 19.30-20.30 synger sognekoret julen ind i Granslev Kirke. Der er rig mulighed for at synge med, og såmænd også få opfyldt et julesangsønske.
Hinnerup
Lørdag den 13. december klokken 10-11.30 er der musikalsk legestue i sognegården i Hinnerup. Det kan du læse mere om her
Haldum
Søndag den 14. december klokken 15 er der julekoncert med The Gospel Voices I Haldum Kirke. Koncerten, der forventes at tage godt 70 minutter, kan du læse mere om her
Hammel
Søndag den 14. december klokken 10-10.35 samt 11.30-12.05 er der dukketeaterforestillingen Petruskas Julehjerte på Hammel Bibliotek. Forestillingen er for børn, og mere info samt billetkøb kan findes på Favrskov Bibliotekernes hjemmeside
Sall
Søndag den 14. december klokken 19.30-20.30 kan man slutte weekenden af med julekoncert i Sall Kirke. Her kommer sangeren Mariann Mikkelsen og synger julen ind. Læs mere om koncerten her
Ulstrup
Onsdag den 17. december klokken 09.30-11.30 kan du få en omgang frisk luft, socialt samvær og en god gå-tur, når Ældresagen inviterer til stavgang med mødested ved Dannebrogpladsen i Ulstrup. Nybegyndere kan låne stave, og der er som altid en instruktør med på turen. Man møder bare op.














