Favrskov Revyens tekster har flere gange været eftertragtet af andre revyer rundt om i landet og både Brædstrup Revyen, Dronninglund Revyen, Vallensbæk Amatørteater. Revyraketten og Gillelejerevyen er nogle af de revyer som har anvendt tekster fra Favrskov Revyens forfattere. Brædstrup Revyen har igen i år udvalgt tekster fra Favrskov Revyen til deres kommende revy, der har har premiere d. 20. februar på Pejsegården.
Denne gang er valget faldet på en tekst fra Poul Sørensen og tre tekster fra Tina Vejby Kristensen, der begge bor i Hadsten og som jo både behersker tekstforfatningen og de skrå brædder.
Tina Vejby Kristensen Poul “Kreativ” Sørensen
Tina & Poul er da også med igen både på scenen og som forfattere, når Favrskov Revyen nye forestilling: “Nye Toner” løber af stabelen d. 25.-28. marts i Sløjfen.
Fotos: Lars Thomsen