Omkring 500 tilhørere oplevede i aftes Daniel Rye fortælle om sit 398 dage lange gidselophold hos Islamisk stat.
Lions Club Hadsten havde i samarbejde med Hadsten Håndbold arrangeret foredraget med freelance fotografen og foredragsholderen Daniel Rye.
“Det har ikke været uden sommerfugle i maven. Det er klart, at man er lidt spændt på, om det hele klapper, når der er 500, der har tilmeldt sig arrangementet”, siger arrangør Simon Buus Olsen. ”Når først Daniel går på, ved jeg, han nok skal holde folk fanget, men rammerne er vigtige, og der er jeg altid lidt nervøs for, om det hele virker.” Simon startede med til foredraget at takke arrangørerne og de tre sponsorer; Super1Rent, Wineboutique og Vestjysk Bank, inden han bød velkommen til Daniel Rye.
Og hvilken fortæller Daniel Rye viste sig at være. Vi vidste alle godt, at han bærer på en helt utrolig historie, men at han også er så dygtig til at formidle den, det var en fantastisk oplevelse. Når man har set billederne fra hans tid efter hjemkomsten, var det svært at se, at det var den samme person. For her stod han, veltrænet, med sul på kroppen og med overskud og livsmod og fortalte sin historie.
Ikke en lyd hørtes fra de 500 deltagere, da han fortalte sin historie. Daniel tog udgangspunkt i sin opvækst i trygge rammer og om sine første selvstændige skridt, den dag han opsagde sin læreplads for at forfølge sin drøm om at gøre gymnastikken til en levevej. Siden fortalte han om sin tid som elitegymnast med stævner rundt om i verden, og hans begyndende interesse for fotografering, hvor han startede med at fotografere sine kammerater og de andre gymnaster i luften.
På et tidspunkt kommer han i et praktikforløb hos den internationalt anerkendte fotojournalist Jan Grarup, og det får Daniel til at satse 100 procent på fotojournalistikken.
Han havde en drøm om at fortælle historier om menneskeskæbner i krigszoner, fordi han oplevede, at en stor del af den opmærksomhed krigen fik i Danmark var præget af sensation og drama, og han ville gerne tættere på de enkelte mennesker og fortælle deres historier i nærværende portrætter. Det var hans mission for at rykke ud i de krigshærgede lande. Han forstår godt, at folk kan gå med den opfattelse, at han har søgt eventyret og selv bragt sig ud i de farlige situationer, men hans afsæt har reelt været et andet.
Pause
Midt i foredraget var der indlagt en pause, hvor Daniel beredvilligt satte sig ned for at signere bøger. Marie Louise fra Bogormen havde taget masser af bøger med til foredraget og havde allerede 10 minutter inde i pausen solgt næsten 40 bøger.
”Vi synes, det er vigtigt at bakke op om så flot en begivenhed i byen. Vi har bestilt mange bøger hjem for det er svært at vide, hvor mange der går, men det er jo også en fantastisk beretning”, siger hun.
Jette Blak og hendes datter Josephine var nogle af dem, der havde købt en bog, og fik den signeret af Daniel Rye.
”Jeg ser frem til at læse bogen”, siger Jette. ”Jeg sad konstant med en klump i halsen, da jeg så filmen. Der skal nok gå en rum tid, inden jeg skal se den igen, men nu vil jeg gå i gang med bogen.”
”Sikken historie. Han er godt nok god til at fortælle, og jeg er meget spændt på at høre anden halvdel”, siger Josephine.
Daniels Ryes tid i fangenskab hos Islamisk stat var en gribende historie, og den blev fortalt levende og illustrativt. Han gik rundt på scenen og viste med sit kropssprog, hvordan han forsøgte at vriste sig fri af håndjern og fange et bord med fødderne, da han var hængt op i lænker i loftet, og om hvordan han forsøgte at gå naturligt under et flugtforsøg. Han fortalte om pinslerne og torturen og krydrede den med anekdoter fra fangernes samvær og pudsigt nok også med sjove eksempler.
”Humoren har været en trykventil for mig, og det er den også den dag i dag. I alt det groteske og absurde var humoren med til at skabe lyspunkter, og det var vi nødt til for at overleve”.
Han har delt sit ophold op i fire mentale faser.
Chokfasen, hvor det hele er uvirkeligt, og man ikke forstår, hvad man er havnet i.
Tilpasningen, hvor man begynder at finde ud af, hvad der skal til for at kunne være i situationen, og hvor svært det er at finde opretholdelsesdrift, når man konstant er udmattet, sulten og modløs og næsten kun tænker på at ethvert alternativ – selv døden er bedre.
Hverdagen, hvor dagligdagen begynder at indfinde sig, og hvor små rutiner mellem fangerne indtræffer som vigtige holdepunkter, der skaber mening.
Den sidste fase er duften af frihed. Det er her, hvor man begynder at tro på det hele igen.
Vi skal gribe verden med nysgerrighed ikke med had
Daniel Rye afsluttede sin beretning med at sige, at han ikke føler had mod de personer, som har lidt ham så meget ondt. Hadet mod det, der er anderledes, er ikke en løsning.
”Jeg har set, hvad had kan få folk til, og det ønsker jeg ikke. Vi skal gribe verden med nysgerrighed, omfavne verden og glæde os over det gode, der sker, de fremskridt, der er, og ikke lade os styre af vores frygt eller vores følelser. Det budskab vil jeg gerne gå ud med”.
Et stort cadeau skal lyde til Lions Club Hadsten, Hadsten Håndbold og sponsorerne og også tovholder Simon Buus Olsen for at gøre aftenen mulig. Det er den type begivenheder, der er med til at bringe verden lidt i perspektiv. Som Daniel Rye udtrykte det, så kan man tage sig selv i, at man sidder på tønden og kigger på sin mobiltelefon, mens man læser overskrifter om det ene gruopvækkende historie fra krigs- og hungerramte lande og bare scroller videre. Derfor glæder det ham, at så mange vil rykke en aften ud af kalenderen for at høre hans personlige øjenvidneskildring.
Jeg er sikker på, at de fleste gik en meget tankevækkende oplevelse rigere hjem.
