Det er ved at være et par måneder siden, at Hadsten Bibliotek åbnede igen, efter den lange nedlukning der startede i december. Til en start, var biblioteket dog kun åbent i dagtimerne, hvor der var bemanding på.
Fra mandag den 31. maj er der igen åbent for det selvbetjente bibliotek, hvilket udvider åbningstiderne markant, fra 07-22 søndag-torsdag og 07-18 fredag og lørdag.
Man skal stadig have et gyldigt Coronapas, som der tages stikprøver af, alle ugens dage. I weekenden er det Aros Vagt der forestår denne tjans. Husk mundbind, også i det selvbetjente bibliotek.