Lørdag d. 10. juni åbnes dørene til endnu HAVEFEST på Villa Grande– og ambitionerne om endnu en stor succes, er om muligt endog højere end sidste år.
Billetterne er allerede i salg – og opbakningen er overvældende og rørende. Uden at havde udmeldt én eneste artist, er omkring 40% af billetterne til næste år allerede solgt.

Derfor kan vi ikke holde 2023s line-up (som det hedder på moderne jysk) hemmeligt længere, og Musik På Toppen kan nu præsentere et program, som taler til mangfoldigheden og inviterer publikum til en syng-med-fest fra første strofe.
Ydermere byder vi også en lokalhelt velkommen på hjemmebane – i stærkeste band opstilling.
I 2023 kan du opleve:

NICKLAS SAHL – MED BAND – YDERLIGERE PÆSENTATION HER I BYEN ER UNØDVENDIG
ANDERS BLICHFELDT & DET NYE BAND – MON IKKE BIG FAT SNAKES GODE NUMRE PUDSES AF TIL LEJLIGHEDEN?
GAS-BI-DUA MED DEN LOKALE GUITARIST ROLF SKINBJERG
THE POWLS – OGSÅ KENDT SOM DET ORKESTER SOM DIN MOR ADVAREDE DIG I MOD
D-A-D JAM – SIKRER DIG PLADS PÅ FORSÆDET AF TOURBUSSEN, NÅR DE BRÆNDER DEN LEGENDARISKE ROCK AF
MERCURY BAND HOLDER GANG I FESTEN HELE DAGEN OG KÆDER ATTER MUSIKKEN SAMMEN TIL EN SMUK HELHED
Så arrangørerne bag MUSIK PÅ TOPPEN glæder sig til at se og gense en masse feststemning til Østjyllands største havefest næste år!
Vi kommer snarest tilbage med yderligere info.
Få fingre i billetterne her: MUSIK PÅ TOPPEN men skynd jer.

