Lørdag 31/8 afholdes Favrskovs første festival for og af unge: KVAS festivalen. En flok unge fra kommunen har nemlig taget initiativ til at arrangere en stor musikfestival i Sløjfen i Hadsten. Mere end 30 unge har meldt sig som frivillige til at hjælpe med at stå i bar, sidde i døren, stille scene op mv.
Musikprogrammet bliver en kombination af nye navne og etablerede bands. Arrangørgruppen lavede i juni måned et såkaldt ‘open call’, hvor vækstlagsbands kunne ansøge om at spille på festivalen, og det var der mange orkestre, der gjorde. Ungeudvalget udvalgte 7 bands, som skal spille på festivalens to scener, skriver KVAS festivalen i en pressemeddelelse.
Yderligere tog udvalget en researchtur på SPOT festival i Aarhus, hvor de fandt to af festivalens hovednavne: APHACA og Von Quar. APHACA har for alvor fået vind i sejlene i løbet af sommeren, hvor de har spillet på et hav af festivaler. Von Quar spillede bl.a. en meget anmelderrost koncert på Skanderborg Festivalen. Festivalens sidste band er Bogfinkevej, et orkester der er kendt for ørehængere som ‘Iben Hjejle’ og ‘Solen skinner altid på den anden side af skyerne’. Et band der 100% sikkert vil sørge for en fantastisk afslutning på Favrskovs første ungefestival: KVAS.
Lørdag 31.8 2024 kl. 14.30-23.15
Billetpris: 50 kr. – billetter købes på Favrskovbib.dk
Der kan naturligvis købes kolde drikkevarer i Sløjfens café, Skafferiet, der også disker op med aftensmad, der kan købes for 65 kroner.
KVAS festivalen er støttet af Kulturring Østjylland, Tuborgfondet, Musik på Toppen og afvikles bl.a. i samarbejde med Musikskolen.
PROGRAM
Scene 1 – Skafferiet
14.30-15.00: TBA
15.30-16.00: MUSIKSKABET – 2 bands
16.40-17.10: KIRIKOU
17.30-18.10: SOLSTORM
19.00-20.00: RYST
21.00-22.00: SOPHUS
Scene 2 – Lilleåsalen
15.00-15.30: BØVL
16.00-16.40: SOFJA
18.10-19.00: VON QUAR
20.00-21.00: APHACA
22.00-23.15: BOGFINKEVEJ
Følg også med på KVAS festivalens Facebook og Instagram