27. juli 2024

Nytårskoncert med Badehotellets Hr Weyse

Når Lions Club Hadsten i samarbejde med EDC-huset Hadsten-Hinnerup, Vestjysk Bank og Wineboutique afholder nytårskoncert i Vestjysk Bank Arena onsdag d. 22. januar kl 19.30 er det igen i år med Prinsens Musikkorps under ledelse af dirigent René Bjerregaard Nielsen. Som solist til koncerten har man denne gang engageret skuespilleren Jens Jacob Tychsen, kendt som Hr Weyse fra TV-serien Badehotellet.

Jens Jacob Tychsen er uddannet ved Århus Teater i 1998 og har siden medvirket i en række TV-serier; rejseholdet, Forbrydelsen, Sommer og Borgen og blev for alvor kendt, som Edward Weyse da Badehotellet fik premiere i 2013.

Prinsens Musikkorps er et fuldtidsprofessionelt musikkorps, der er kendt for sin store musikalske spændvidde fra popklassikere til pompøse marcher. Orkestret består af 16 musikere, der lægger op til en underholdende koncert med masser af skøn musik og god motion til lattermusklerne.

Billetterne finder du her.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler