27. marts 2025

Singing In The Brain – kom til foredrag med Peter Vuust

Sang er en af de mest naturlige måder for mennesker at udøve musik på. Men hvorfor synger vi overhovedet, og hvad sker der i vores hjerner, når vi synger for os selv og sammen? 

Det er nogle af de spørgsmål professor og jazzmusiker Peter Vuust vil forsøge at besvare, når han gæster Favrskov Gymnasium 12. marts kl. 19:00. Der skal naturligvis også synges en fællessang undervejs, og der vil være kaffe og lidt sødt til de fremmødte.

Om Peter Vuust

Peter Vuust er en mand med et langt CV. Han er hjerneforsker, jazzbassist og komponist. Ud over at have medvirket på mere end 100 pladeindspilninger og spillet med flere internationale jazzstjerner er han professor på både konservatoriet universitetet og leder af Danmarks grundforskningsfonds Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet. 

Arrangementet er et samarbejde mellem Sangkraft Favrskov og Favrskov Gymnasium. 

Foredraget  er gratis men kræver tilmelding. Det kan du gøre via Sangkraft Favrskovs hjemmeside www.sangkraftfavrskov.dk

Pressefoto
Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler