7. december 2025

Syng dig glad i Hadsten blandede Kor

Hadsten blandede kor starter ny sæson onsdag den 10. september 2025 kl. 19.30.

Koret øver hver onsdag aften på Østervangskolen i B-aulaen, og har du lyst til at bruge et par timer i selskab med andre glade sangere, så grib chancen nu.

“Hadsten blandede Kor har et blandet repertoire. Vi synger forskellige rytmiske genrer, danske, nordiske sange, musicals numre m.m”, lyder det fra det traditionsrige kor i en pressemeddelelse.

Koret vil igen i år deltage ved syng julen ind i Sct. Pauls Kirke i fælles koncert med Hadsten Sangforening og ved syng julen ind i Haslund kirke vil vi være med til at skabe julestemningen.

“Kik ind en af de første øveaftener og se om det er noget for dig. Der er plads til nye sangere på alle stemmer, så alle der har lyst til at dele sangglæden med os er velkommen”.

Se mere på: www.hadstenblandedekor.dk eller ring tlf. 41188624 

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler