Under den tyske besættelse voksede modstanden mange steder frem i det stille – også i den lille landsby Lyngå. Her opstod modtagegruppen “Julia”, en gruppe almindelige borgere, der valgte at handle, da muligheden bød sig.
Beretningen om Julia-gruppen stammer fra snedker Jens Peter Jensen, som efter krigen nedskrev sine oplevelser i en række håndskrevne hæfter og siden udgivet af Lyngå Sogns borgerforening. Historien giver et sjældent indblik i, hvordan modstandskampen ikke kun var organiseret fra centralt hold, men også voksede nedefra blandt helt almindelige mennesker.
Gruppens vigtigste opgave var at modtage våben og udstyr nedkastet fra allierede fly. Arbejdet foregik om natten og krævede både planlægning, mod og samarbejde. Medlemmerne skulle sikre modtagepladser, holde vagt og hurtigt transportere det nedkastede materiel væk, før tyskerne opdagede noget. Risikoen var konstant – både for arrestation og værre konsekvenser.
Trods farerne lykkedes det Julia-gruppen at opbygge et effektivt lokalt netværk. De arbejdede diskret og disciplineret og blev en vigtig brik i den samlede danske modstandsbevægelse. Historien vidner om en stærk vilje til at kæmpe for frihed og demokrati – også i små lokalsamfund.
Arbejdet var præget af både præcision og mod. Når flyene nærmede sig, skulle signaler gives korrekt, og nedkastningerne lokaliseres hurtigt. Én fejl kunne få fatale konsekvenser. I flere tilfælde landede containere spredt over markerne, og gruppens medlemmer måtte i hast samle dem op, mens de frygtede, at tyske patruljer kunne dukke op hvert øjeblik.
En episode beskriver, hvordan gruppen under en nedkastning blev presset af tiden, da lys og støj risikerede at afsløre dem. Alligevel lykkedes det at få materiellet fjernet i sidste øjeblik. En anden gang måtte deltagerne arbejde i mørke og dårligt vejr, hvor orienteringen var vanskelig, og risikoen for at miste både udstyr og overblik var stor.
Transporten af våben var i sig selv en farlig opgave. Materiellet skulle hurtigt bringes væk fra nedkastningsstederne og skjules – ofte ved hjælp af lokale gårde og et netværk af betroede folk. Hvis tyskerne havde opdaget sporene, kunne det have ført til arrestationer og hårde repressalier.
Trods de konstante risici lykkedes det Julia-gruppen at gennemføre en række operationer uden at blive afsløret. Deres indsats var en vigtig del af den samlede modstand, hvor også små lokalsamfund spillede en afgørende rolle.
Efter krigen gik mange år, hvor fortællingen lå gemt. Først i 1990’erne blev Jensens hæfter fundet frem og udgivet, så nye generationer kunne få indsigt i gruppens indsats.
I dag bliver Julia-gruppen stadig husket i Lyngå. Gruppen står som et lokalt eksempel på, hvordan almindelige mennesker under ekstraordinære forhold valgte at tage ansvar – og dermed bidrog til Danmarks frihed.
Kilde: Jens Peter Jensens lille bog JULIA – beretning om Lyngå sogns beboeres deltagelse i Anden Verdenskrig
Til ære for indsatsen blev der i 2019 rejst en mindesten over gruppen udarbejdet af stenkunstner Keld Pedersen.
Der er kransenedlæggelse ved mindestenen i Lyngaa mandag d. 4. maj kl. 20.15.
