7. februar 2025

Skoleledere har selv været en tur på skolebænken

Uddannelse er vigtigt, og efteruddannelse er nok lige så vigtigt. Flere af lederne på skoler i 8370 har selv været en tur på skolebænken, og lært noget om ledelse.

Uddannelsen hedder Den Offentlige Lederuddannelse, og består blandt andet af faglig udvikling, personligt lederskab, ledelse af medarbejdere samt strategi og blik for organisationen.

Anne Gammelby Lybecker, skolechef i Favrskov Kommune, var med til at overrække buketter og sige tillykke, og hun glæder sig over ledernes lyst til at blive endnu dygtigere:

– Vi prioriterer lederudviklingen, da lederne skal være klædt godt på både fagligt og personligt, så de hele tiden kan være med til at udvikle skolerne og skabe rammer, hvor både elever og personale kan yde deres bedste. Vi skal holde hinanden til ilden og sørge for at give hinanden udfordringer, så vi får de bedste Favrskov-skoler som overhovedet muligt, udtaler hun til favrskov.dk.

På billedet er det fra venstre Bjørn De Place, skoleleder på Bavnehøjskolen, Britt Lundkvist Ovesen, viceskoleleder på Hadbjerg Skole, Heidi Olsen, indskolingsleder på Hadbjerg Skole og Jakob Buhl Monrad, viceskoleleder på Haldum-Hinnerup Skolen.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler