27. juli 2024

Ældre Sagen indtager PadelMaster om tirsdagen

Det er blevet voldsomt populært at spille padeltennis, også i Hadsten, hvor vi har hele to centre med i alt seks baner. Det ene hedder PadelMaster, og de har indledt et samarbejde med Ældre Sagen i 2023.

Det betyder, at Ældre Sagens medlemmer, kvit og frit, kan spille padeltennis hver tirsdag fra klokken 8-11. Det benyttede 16 af foreningens medlemmer sig af første gang det gik løs, hvor de modtog kyndig og tålmodig vejledning fra instruktører.

“Der blev gået til den, og efter en times spil havde spillerne fået godt styr på både slag og regler. Ældre Sagen er glade for, at denne aktivitet er kommet i gang, og den henvender sig nok til en lidt anden målgruppe end nogle af de andre tilbud vi har i foreningen”, lyder det fra Irma Katholm, der er formand for Ældre Sagen i Hadsten, i en pressemeddelelse og tilføjer:

“PadelMaster har lagt et stort arbejde i det, og fået flere lokale sponsorer til at støtte tiltaget”

Foto: Ældre Sagen Hadsten
Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler