6. oktober 2024

Favrskov Rideklub afholdte stort dressurstævne i lørdags

Favrskov Rideklub holder til lige uden for Hadsten, og i weekenden afholdte klubben stort dressurstævne, hvor vejret i den grad viste sig fra sin flotte side.

Stævnet var virkelig godt besøgt med over 80 startende ryttere og forløb fra kl. 8 om morgenen til kl. 20 om aftenen. 

Der var besøg af flere kendte ryttere, bl.a. fra Blue Hors, Bang Dressage, Kirstinelund og ikke mindst den spanske OL-Rytter Severo Jurado López, som red 2 klasser – og vandt dem begge! 

“Severo er en utrolig sympatisk og meget dygtig rytter og vi er stolte af, at han valgte at komme her til Hadsten og ride til vores stævne. Severo red i flere år hos Danmarks største og nok mest kendte ”heste-mand” Andreas Helgstrand og har nu valgt selv at blive selvstændig. Dejligt han har valgt at blive her i Danmark”, lyder det fra Favrskov Rideklub. 

Der var også flere lokale ryttere her fra Hadsten til start og de gjorde alle en god figur. 

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler