Bortset fra en frisk vind viste vejret sig fra sin gode side, da der i formiddags blev afholdt Hadsten Mesterskabet i golf på Hammel Golfklubs baner.
ByensNyts udsendt er novice ud i golfsporten og fik en tur rundt på banen i en golfvogn sammen med golfmanager Poul Ditlev, der også er fra Hadsten og som undervejs kunne fortælle lidt om banen og om spillet.

Hadsten Mesterskabet kunne i år gennemføres for 20. gang og flere af deltagerne har været med fra starten. Andre er stødt til siden hen og i år var hele 70 glade deltagere klar efter morgenmaden til gunstart kl. 09.00.
Lasse Krogh Søegaard med det fornemme handicap 2,6 var med for 4. gang. Første gang var han blevet inviteret af Brian Mikkelsen, da han til en forældrekomsammen i skolen hørte at Lasse også var golfspiller “og så har jeg været med siden” fortæller Lasse. “Jeg synes det er et rigig godt initiativ og så er det bare hyggeligt og selv om vi alle har tilknytning til Hadsten, så repræsenterer vi faktisk hele 21 klubber. Det fik vi at vide ved morgen af Poul Sørensen, der er den ene af de to arrangører.
Lasse Krogh Søegaard var med for 4. gang Poul “Kreativ” Sørensen og hans søn sidste års vinder Christopher Mølbeck Sørensen
Og når man taler om solen….
Poul Sørensen og hans søn, sidste års vinder i A-rækken Christopher Mølbeck Sørensen kommer netop forbi under min snak med Lasse på vej ud til deres hold. Spillerne er delt op i hold af 3-4 spillere, med start fordelt på 10 huller og sammensat af de to arrangører Poul og Lars Bach. På den måde kommer man hvert år, når man spiller sammen til at lære nogle nye at kende og så går snakken altid om, hvilken tilknytning man har til Hadsten og samtidig giver det et godt flow og alle er færdige på nogenlunde samme tid..
Jens Søndergaard glæder sig til dagens spil. “Jeg ved godt at der er nogle, der er meget ambitiøse og men for mig er det hyggen og samværet, der er det vigtigste” fortæller han og det her er bare en “sk….-hyggelig turnering”
Jens Søndergaard klar til en god dag Medarrangør Lars Bach med sin søster Helen Skovbo i golfvognen
Den anden arrangør Lars Bach, der spiller i handicap 18 glæder sig bare hvert år til at se alle de andre. “Tænk på Jan Erik” Mange der kommer her, ser kun hinanden den ene gang om året. Mange er jo tidligere Hadsten-folk, som nu bor andre steder, som f.eks. min søster Helen og så er det her bare en virkelig god anledning til at ses til en aktiv dag i fri luft.
Ryan Buch og Jesper Stenholt i ens sponsorpoloer Koncentration ved hullet. Frode Brøgger står med flaget Golfmanager Poul Ditlev i snak med Rasmus Krabbe, der var med for 4. gang
Dagens vinder i A-rækken blev Allan Langberg med hele 41 point. (For dem der er lige så ukyndige ud i golfsporten som undertegnede kan jeg berette at det er godt)
Et koncentreret put følges nøje af medspiller Svend Stougaard En glad vinder i A-rækken Allan Langberg
Der var flotte præmier på spil og XL Gadeberg havde udloddet et gavekort på ikke mindre end 100.000 kr til den der kunne lave Hole-in-One på hul 15, men måtte tage hjem igen uden at den flotte præmie blev udløst.