Da Hadsten Idrætsforening Petanque Klub i aftens afholdt ekstraordinær generalforsamling foretog klubben et skift på formandsposten.
Afgående formand var Kurt Quist Nielsen og ny formand blev Jan Kjærulf-Møller. Generalforsamlingen gav på mødet den nye formand midlertidigt mandat til selv at sammensætte sin nye bestyrelse.
Efter valget præsenterede den nye formand en skitse til modernisering af klubhuset og redegjorde for det fortsatte arbejde med at formalisere klubbens selvstændighed.
Klubben har nu passeret de 60 medlemmer og har udsigt til yderligere fremgang.