18. januar 2025

Hadsten Motion holder Åbent Hus i hele uge 41

Uge 41 er blevet udnævnt til at være Danmarks Motionsuge af blandt andet DIF, DGI og Dansk Skoleidræt, og det markerer Hadsten Motion med Åbent Hus og diverse arrangementer ugen igennem.

Over hele landet markeres Danmarks Motionsuge på forskellig vis, og hos byens største motionscenter, Hadsten Motion, bliver det blandt andet med gratis prøvetræning samt mulighed for rundvisning og snak med motionscenterets instruktører.

“Du er velkommen til helt uforpligtende at komme forbi til en rundvisning, en snak med en af vores instruktører fysioterapeuter og selvfølgelig også fem dage med gratis prøvetræning, hvor du kan deltage på hold og træne i maskiner”, lyder det fra Susanne Andreasen, der er centerleder i Hadsten Motion der tilføjer:

“Og så kan man jo slutte en god træning af med en kop kaffe eller te i vores hyggelige café, som selvfølgelig er gratis”

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler