Som et led i kampagnen “Bevæg dig for Livet” åbner klubben dørene på lørdag d. 20. maj og inviterer alle til en introduktion til spillet på klubbens baner på Overgårdsvej 4.
Klubben fortæller i en informationspjece at petanque er et spil, der kan spilles af alle, ligegyldig om du er rutineret eller aldrig har prøvet at spille det før.
Spillet kræver ikke sportstøj eller løbesko, du kan sagtens spille det i dit hverdagstøj.
Klubben stiller op med udstyr, så du behøver bare dukke op på lørdag mellem kl. 10.00 og 13.00, så byder klubben på en introduktion, lidt forskellige øvelser og en lille forfriskning.