28. oktober 2021

Kom og prøv Petanque

Som et led i DGI’s landsdækkende event Petanquesportens Dag, hvor petanqueklubber i hele landet viser klubben og Petanquesporten frem på bedste vis inviterer Hadsten Petanque Klub alle til at prøve sporten på klubbens baner på Overgårdsvej 4 lørdag d. 16. oktober kl. 10.-15.

Medlemmer fra Hadsten Petanque Klub står klar til at hjælpe dig godt i gang med spillet, og kuglerne låner du af klubben. Alle er velkomne og alle kan være med uanset alder og erfaring med spillet. Derudover udloddes tre fine præmier blandt de fremmødte, alt man behøver at gøre er at ufylde en lodseddel på dagen.

Det siges om petanque, at det er nemt at lære men svært at mestre.

Kan du ramme grisen?

Grisen er den lille trækugle, som man skal forsøge at kaste sine kugler tæt på, når man spiller petanque. Petanque er et strategisk spil og det er nemmere at spille end at stave til. Det er ikke nødvendigt med en stærk fysik for at lære spillet – men de dygtigste træner både det mentale, deres muskler og kondition.  

Petanque stammer oprindeligt fra Sydfrankrig – og har været spillet i sin nuværende form i ca. 100 år.

Landet over er der flere end 11.000 danskere, der spiller petanque i DGI. Mange deltager også hvert år i DGI’s kurser, turneringer, lokale stævner, kvalifikationsstævner til landsmesterskaber og meget andet.

Kom og prøv sporten d. 16. oktober.

                                                                                                                             

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er medstifter af og formand for Favrskov Revyen i Hadsten. Han er derudover formand for Kulturhuset Sløjfen i Hadsten, næstformand for Favrskov Gymnasium og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler

Vejret i 8370

Hadsten
overcast clouds
13.7 ° C
15.3 °
12.9 °
88 %
6.2kmh
100 %
tors
14 °
fre
14 °
lør
13 °
søn
13 °
man
12 °