29. marts 2024

Masser af børn klar til SparKron Børneløbet på fredag

Efter en weekend med Hadsten Gade Grand Prix og Lilleåmarked, så fortsætter arrangementerne og events i Hadsten i den kommende uge, når SparKron Børneløbet 2022 løbet fredag fra 17:30-18:30.

Alle foreninger eller børn generelt er velkomne til at løbe med på ruten, hvis man vil. Ruten er 400-450 meter i Hadsten midtby, med start og mål på gågaden ved Sparekassen Kronjyllands filial i midtbyen. 
Sparekassen Kronjylland er nemlig hovedsponsor for løbet igen i år og deraf navnet SparKron Børneløbet.

Løbets arrangør, Simon Buus Olsen fortæller følgende om løbet. 
”Børneløbet er en fantastisk måde at vise sin forening frem, mens man potentielt kan løbe midler ind til holdkasserne, en udlandstur eller lignende med ens forening. 
Vi løber eller går rundt i en time, hvor man så kan få sin onkel til at sponsorer 5 kr. pr. omgang man når. 
Og så samler man sammen på hele ens hold, hvor man så evt. har løbet 3.000 kr. ind til holdkassen på den time. Nogle bruger det på trøjer til hele holdet, andre på sociale ture som skaber fællesskab på holdet eller årgangen, andre bruger det til noget helt tredje og man kan også blot komme og vise sin foreningstrøje frem i midtbyen”, fortæller Simon.

Han er herudover glad for at differentieringen i foreninger, som er med i løbet. 
”Det er ikke kun Håndboldklubben, som jeg er ansat i, der løber, løbet er for alle foreninger hvis man vil. Sidste år havde vi Høst IF, fodbold, basket, badminton og håndbold foreninger med i løbet, i år har en spejderforening også meldt deres ankomst, ligesom Favrskov Taekwondo deltager. 
Så det er bare dejligt, at vi kan være mange hold og børn med i løbet”, fortæller han.

Sparekassen Kronjylland er hovedsponsor for løbet og det glæder den nye afdelingsdirektør i Hadsten Anders Rye Jensen. 
”Jeg er selv foreningsmenneske ind til benet og engageret i en forening i området hvor jeg bor, så jeg synes altid det er dejligt via sit arbejde og virksomhed, at kunne bakke op om det lokale foreningsliv, fordi jeg selv ved hvor meget det betyder for foreningen. 
At vi kan være med til at skabe et løb, hvor foreningerne både kan vise sig frem i byen, men også skabe midler til holdkasser, til sociale arrangementer og lignende, det er jeg rigtig glad for. 
Vi vil gerne det lokale foreningsliv, det betyder også meget for vores forretning at der er et stærkt foreningsliv i området, så kan vi hjælpe bare en lille smule på vej, så er det perfekt”, fortæller Anders.

Løbet starter 17:30 og vare 1 time. Opvarmningen forestår 2 fodboldspillere fra Randers FC, som kommer og også skriver autografer og giver mulighed for at få taget et billede.

Byens butikker er åbne, vejret ser ud til at blive godt, så der er lagt op til en festlig fredag aften i Hadsten Midtby på fredag.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler