19. januar 2025

Oskar Kristensen er klar til Europamesterskabet

I denne weekend starter sæsonen for GoKart-køreren Oskar Kristensen fra Hadsten, der er taget til belgiske Genk, hvor første afdeling af Europamesterskabet bliver kørt.

Oskar er op til denne sæson rykket op i seniorrækken, hvilket betyder øget konkurrence samt en kart med ny motor og større dæk, så det er en spændt Oskar, der er taget til Belgien, hvor det i øjeblikket mere minder om vinter end forår.

“Nu er sæsonen for alvor startet hvor jeg i denne weekend skal deltage i 1. afdeling af Europamesterskabet. Det bliver en svær, men lærerig weekend, da jeg er rykket en klasse op fra Junior til Senior, hvor der er en anden motor og bedre dæk, så det glæder jeg mig meget til”, fortæller Oskar på sin facebookside.

Han er taget til Belgien uden sin faste mekaniker og sin far, der normalt er med, men grundet Corona-situationen, har det ikke været muligt at have dem med denne gang.

“Grundet corona har vi haft mange overvejelser og tænkt mange mulige scenarier, og vi har valgt at jeg skal tage herned alene uden min far og min trofaste mekaniker Frank. I stedet har jeg en tysk mekaniker – så jeg får da øvet mit tyske”, lyder det fra Oskar, der kører tidskørsel i morgen, inden det for alvor går løs lørdag og søndag.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler