21. september 2021

Susanne Pallesen spurtede fra alle de andre

At der er fart i benene på Susanne Pallesen fra Hadsten kan der vist ikke være nogen tvivl om, og i går var der igen fart på, da hun var hurtigste kvinde på 10 kilometer distancen ved Frijsenborg Løbet.

Der er i denne weekend Hammel Hestemarked, og det blev åbnet i går med Frijsenborg Løbet, hvor godt 500 stillede til start. En af dem var Susanne Pallesen fra Hadsten, som for nylig vandt DM på både 1500 meter og 5000 meter for kvinder mellem 50-54 år, og i går gjaldt det så 10.000 meter.

I en ganske imponerende tid på lige lidt over 41 minutter, kom Susanne i mål som første kvinde, kun kort tid efter den første mand, og ByensNyt fik efterfølgende en kort snak med den rutinerede løber, der dog ikke var helt tilfreds med tiden.

“Jeg har været lidt syg op til løbet, så tiden er ikke noget at skrive hjem om. Jeg plejer normalt at løbe et par minutter hurtigere, men nu var det jo så heller ikke nødvendigt at løbe hurtigere i dag, så det er fint nok”, siger Susanne Pallesen, med henvisning til, at der var flere minutter til nærmeste kvinde i feltet.

Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler

Vejret i 8370

Hadsten
overcast clouds
13.1 ° C
13.6 °
12.8 °
85 %
6.7kmh
100 %
tirs
13 °
ons
19 °
tors
14 °
fre
14 °
lør
17 °