14. juni 2025

Vikingekamp ved Kollerup Gods

Luften var tyk af sværdslag og parader da godt 30 vikingekæmpere i weeenden mødtes ved Kollerup Gods for at dyrke vikingekamp

ByensNyts udsendte var på den obligatoriske travetur på vej mod Kollerup Enge, da jeg pludselig kunne høre råb og kampstøj bag laden på Kollerup Gods.

Det var godsejer Niels Chr. Selchau-Mark der selv er vikingekæmper, der havde inviteret andre vikinger fra bl.a Ihwar i Aalborg, Nidhug i Hobro og Skive hans egen klub Ask fra Århus og sågar et medlem fra Ulfhednir i København til stævne i de historiske omgivelser ved Kollerup.

De lagde ud med opvarmning bag laden og skulle senere ud i skoven. Der blev gået til stålet og leveret drøje hug mod skjoldene. Våbnene er stumpe men kan sagtens give nogle blå mærker, hvis man ikke lige får afværget godt nok, når slagene kommer.

“Ja, det er jo faktisk en kontaktsport” fortæller Niels Christian Selchau Mark, da jeg fascineret spørger ind til, om de slår rigtigt. “Ja, det gør vi og så er det jo meningen, at vi skal parere de slag der kommer. Vi bruger økse, sværd, sax, spyd og skjold og vi kæmper både en mod en og linjekamp, der er i hold. Her spiller vi det Vikingekamp i det der hedder Western Style og både hits og kills tæller”.

Der er flere tusind udøvere af vikingekamp i Danmark. Niels Chr. Selchau Mark spiller selv i Ask, der er den største og ældste vikingekampgruppe i Norden og holder til på Godbanen i Århus. “Men det er altså skønt at komme ud og opleve noget andet og personligt kan jeg godt lide, når vi kommer ud i terrænet”.

Vikingekamp er kun 25 år gammel som kampsport og udvikler sig hurtigt, fordi den endnu ikke er helt færdigdefineret.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler