17. januar 2025

Hadsten Badminton Klub henter ny træner til turneringsholdene

HBK har fået aftale med Rasmus Tran fra nu og til næste sommer, hvor han bliver hovedansvarlig for Turneringsspillernes udvikling

Rasmus har spillet badminton siden han var 6 år gammel og har spillet på eliteplan som ungdomsspiller. I gymnasietiden prøvede han kræfter med at stå bag banen og har lige siden arbejdet som badmintontræner. Han er en rigtig sportsnørd, og elsker at fise rundt og udfordre sig selv på så mange planer, han kan komme til.

Han skal være med til at skabe gode rammer for spillerne, uanset om man kommer for at blive en bedre spiller eller være sammen med sine kammerater.

Han er uddannet i sportsvidenskab, hvilket giver Rasmus en meget relevant forståelse for krop og læring til præstationsoptimering og sportspsykologi.

Rasmus er en af de instruktører der bl.a. gennemfører Sommersjov hver onsdag i hele sommerferien i Østervangshallen – se evt. mere her.

Vi er meget glade og stolte af, at kunne tiltrække Rasmus til klubben hvor han sammen med Christian Rask og Zenia Christensen skal fortsætte udviklingen af de unge mennesker.

Relaterede artikler