Tirsdag 18. august 2026

Præsenteret af

Vores partnere

Hadsten Badminton Klub inviterer til sommersjov for alle i hele sommerferien

Hadsten Badminton Klub åbner dørerne op for Sommersjov 2020 for børn og unge fra 6 til 16 år.

Med et fokus på at have det sjov i nogle timer, hvor du eller dit barn er hjemme i sommerferien – har Hadsten Badminton Klub skabt rammerne for at mødes med andre børn og unge.

Kom og vær med – måske har du spillet badminton før eller måske aldrig – alle er velkommen. Vi kommer til at hygge os med bl.a. badminton men også bordtennis, dødbold og meget mere. Vi starter onsdag i uge 27 og fortsætter til og med onsdag i uge 32. Vi har Sommersjov i Østervangshallen i Hadsten.

Vi har opdelt jer lidt efter alder – så vi kan lave forskellige ting som passer til alderen.

Tidspunkter for Sommersjov:

Onsdag fra 10.00 til 11.15 – for børn og unge fra 6 år til 10 år

Onsdag fra 11.20 til 12.35 – for børn og unge fra 11 til 13 år

Onsdag fra 12.45 til 14.00 – for børn og unge fra 14 til 16 år.

Der er voksne leder/instruktører til stede hele vejen og der er fokus på at holde god hygiejne.

Antal pladser:

På grund af restriktionerne i forhold til Corona kan vi kun være ca. 20-22 personer i hallen ad gangen + trænere. Du bestemmer selv hvor mange gange du har lyst til at være med – du tilmelder dig det der passer dig – så længe der er plads i Hallen – (du skal være tilmeldt for at deltage) – du tilmelder dig på www.hadstenbadmintonklub.dk – skynd dig første gang er onsdag i uge 27

Det er gratis at deltage fordi Folketinget har bevilliget penge til at vi kan gøre noget for så mange som muligt for at lave en god sommer i Danmark

Hvad skal jeg medbringe:

Klæd om hjemmefra og medbring indendørs sko og en badminton ketcher – hvis du har – ellers kan du også låne i hallen.

Vi er glade for at kunne bidrage til mulige aktiviteter i sommerferien i Favrskov Kommune og håber vi alle får en dejlig sommer.

Bedste hilsner

Hadsten Badminton Klub

Bestyrelsen

NYHEDSBREV

Få ugens nyheder fra Favrskov

Vælg de områder, du vil følge. Én mail om ugen.

Ingen spam. Afmeld når du vil.