Gennem de sidste par år, har Djurslands Bank været Eventsponsor på HSK Cup, der tidligere gik under navnet Krone Cup.
Aftalen gælder for 2020 og 2021, og dermed fortsætter parløbet mellem de to parter et stykke tid endnu. Fodboldformand for HSK Fodbold, Gert Jensen, er godt tilfreds med den nye aftale.
“Vi sætter stor pris på vores samarbejde med Jan Labich/Djurslands Bank og ser frem til et fortsat godt samarbejde” fortæller han til klubbens facebookside.
Jan Labich, der er filialdirektør i Djurslands Bank, er også glad for aftalen, og fremhæver, at banken er glad for at bakke op om klubbens mange ildsjæle.
“Vi er rigtig glade for at være sponsor i HSK Fodbold, og det glæder os at kunne støtte det store frivillige arbejde der gøres af HSK Fodbolds mange ildsjæle”.