12. februar 2025

HSK Fodbold har sat ny kurs

HSK Fodbold har gennem mange år været et flagskib i Hadsten, men gennem de senere år, har det især på bestyrelsessiden, været Tordenskjolds soldater, der har tegnet billedet, hvilket har tæret på kræfterne.

Derfor tog man i år en beslutning om, at man ville prøve at ændre på dette, og forsøge at få flere i foreningen til at være med til, at fastholde klubben som en spændende og attraktiv klub.

Derfor tog man kontakt til Frivillig Favrskov, og fik samtidig koblet DGI på, og det er der kommet noget rigtigt fornuftigt ud af. På foreningens generalforsamling for nyligt, fik man så også medlemmernes opbakning til, at det var den vej man skal køre efter.

”Til vores generalforsamling fik vi et ja til at arbejde videre med organisationen. Den gamle struktur skal nedlægges, så den nye kan arbejde på fuld tryk. Vi skal have skabt visioner og målsætninger for vores udvalg, så vi kan samle trådene til den overordnede struktur,” siger Anette Eriksen, der er konstitueret ungdomsformand i HSK Fodbold, til DGI.dk.

Resten af den fine artikel kan læses på DGIs hjemmeside

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler