22. september 2021

HSK Fodbold lancerer klubvin i forbindelse med jubilæum

I år fejrer HSK Fodbold 100 års jubilæum, og i den anledning har klubben, i samarbejde med Skjold Burne i Hadsten, lanceret en jubilæumsvin. Salget af vinen skal være med til, at støtte op om det arbejde, der foregår i klubben.

Det er en australsk vin, lavet på Merlot og Shiraz, som er udvalgt af Peter Aschelund der ejer Skjold Burne i Hadsten, der forhåbentlig kommer til at blive serveret i mange husstande i området i den kommende tid, og af de 75 kroner som vinen koster, går de 25 kroner til HSK.

“Det er en vin, som jeg tror de fleste vil kunne lide og stadig til en fornuftig pris. Det skal selvfølgelig være et godt glas vin, selvom at man også køber vinen for at støtte klubben, og det synes jeg i høj grad vi er lykkedes med”, fortæller Peter fra Skjold Burne.

Jubilæumsudvalget består af tre garvede herrer, nemlig Toni Olesen, Peter Kjærsgaard samt Jørgen Snog, og de er i fuld gang med at planlægge jubilæumsugen, der bliver i uge 25, hvor der gennem hele ugen bliver masser af aktivitet, både ved banerne ved Bavnehøj, men også i Søndergade.

“Vi tyvstarter faktisk lidt, fordi vi lægger ud med at være med til Open by Night om fredagen, hvor vi kommer til at lave forskellige aktiviteter sammen med byens butikker. Så vi forsøger at få byen til at være en aktiv del af vores fejring, og er glade for, at vi også kan give lidt tilbage til dem, der gennem mange år trofast har bakket os op”, lyder det samstemmende fra de tre herrer.

Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler

Vejret i 8370

Hadsten
overcast clouds
11.2 ° C
13.1 °
10.6 °
93 %
5.3kmh
100 %
tirs
11 °
ons
19 °
tors
14 °
fre
14 °
lør
17 °