13. maj 2025

HSKs 100 års jubilæum starter nu

Så er det i dag, at Hadsten Sports Klub Fodbold sætter alle sejl til for at fejre klubbens 100 års jubilæum og det hele starter med spinningarrangementet i søndergade kl. 18.

Den officielle markering af jubilæet sker, når HSK inviterer til jubilæumsreception søndag den 20. juni fra kl. 13-16, hvor man håber at se masser af tidligere og nuværende spillere, frivillige, samarbejdspartnere og andre, der har lyst til at være med til at fejre klubben og markere de første 100 år i klubbens historie.

Receptionen bliver holdt udendørs i telt og heldigvis er corona-situationen må der nu samles 500 ad gangen, så alle er meget velkomne.

Til receptionen får klubben bl.a. besøg af borgmester Nils Borring der holder en tale og det hele indledes af klubbens formand Henrik Hagemann, der byder velkommen. 

Klubben serverer den nye jubilæumsvin og afslører både en jubilæumssang og et jubilæumsskrift – og i løbet af dagen vil en klubsten fra AGF blive nedalgt, som synliggør de tidligere Hadsten-spillere, der har haft debut på førsteholdet hos De Hviii…

HSK glæder sig til at fejre klubbens jubilæum sammen – og håber, at I vil møde op både til receptionen og til mange af ugens øvrige arrangementer, som I kan se i programmet. 

Der er aktiviteter for både store og små, som LAN-Party på lørdag, kamp mod Randers FC, Skt. Hans Bål og ikke mindst et besøg af Oldboyslandsholdet den 25. juni – inden det hele sluttes af med HSK Cup, hvor rekordmange hold har meldt sin ankomst.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler