26. april 2024

Ny bestyrelse på plads i HSK Fodbold

I sidste uge var der ordinær generalforsamling i HSK Fodbold, hvor der skulle vælges en ny formand, da Gert Jensen efter mange år på posten, havde valgt at trække sig.

På generalforsamlingen blev der ikke valgt en ny til bestyrelsen i stedet for Gert, men der blev givet mandat til at man efterfølgende kunne finde en. Den søgning er nu afsluttet, da det er lykkedes at få Carsten Mortensen med i bestyrelsen, og dermed har bestyrelsen også konstitueret sig på følgende måde:

Formand: Henrik Hagemann
Næstformand: Carsten Mortensen:
Kasserer: Line Olsen Særkjær
Repræsentant fra sportsligt udvalg: Morten Brændstrup
Menigt medlem: Rene Fly Jensen.

På generalforsamlingen blev der også taget fin afsked med Gert Jensen samt markeret at Wilhelm Krogsdal, mangeårig kasserer i klubben, tidligere i år blev kåret til en af Årets Frivillige af DBU, hvilket resulterede i en check på 15.000 kroner til klubben.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler