15. september 2024

Assistenttræner fik comeback i nederlag

Det blev til en favoritsejr i søndagens opgør mod Vendsyssel Håndbold, der mere og mere ligner et ligahold fra den kommende sæson. 


Op til kampen måtte der hentes assistance ind i Louise Syrstad fra 3. division, da Majken Hedegaard døjer med sin ankel, ligesom Emilie Bech måtte blive i sengen med efterveer fra en hjernerystelse. Det betød også et overraskende comeback til assistenttræner Gitte Andersen, der kvitterede med ét mål i kampen fra højrefløjen, ligesom det betød, at Katrine Skipper havde overtaget B’et på bænken, som assistance til Mathias Broløs. 

Kampen startede med et Hadstenhold, der tog initiativ i forsvaret. Fra forsvar til forsvar skiftede man formation og opdækning for at stresse og forvirre Vendsyssel og bryde deres rytme.  

Op mod pausen havde Hadsten muligheden for at bringe spænding helt ind i kampen igen, da en to minutters udvisning ramte Vendsyssel, men desværre misbrugte Hadsten for meget, og Vendsyssel bragte sig til pause med 15-11. 

Efter pausen fik Hadstenholdet en god start og havde hurtigt muligheden for at bringe sig på minus to mål, men uprovokerede fejl, såsom at smide en bold udover sidelinien, straffede topholdet ubønhørligt. 
Herfra var der aldrig helt spænding i resten af kampen, hvor Vendsyssel havde fundet en formel for at komme til chancer kontinuerligt på det ellers skiftende forsvar. 
Det kan dog bemærkes, at Sofie Ladekjær ligner en, der er ved at finde formen igen efter hendes lange skadespause. Hun sluttede af med to mål i slutfasen til resultatet 31-24 til Vendsyssel. 

Efter kampen var det en overordnet tilfreds cheftræner, der havde følgende kommentar til klubbens hjemmeside:

 
“Vi får spillet en god kamp og får vist et niveau, som vi kan bruge til noget. Jeg synes, at vi får vist god kvalitet i begge ender og får stresset dem med noget initiativ. Vendsyssel er kyniske til at straffe de fejl, vi laver, og kombineret med lidt for mange brændte chancer på en velspillende Anna Veng, så får de skabt en føring, der er for svær at hente. Vi kigger fremad mod næste opgave“, sagde Mathias Troløs efter kampen. 

Næste kamp er mod Roskilde lørdag den 8. februar kl. 14:00 i vestjyskBANK Arena i Hadsten. 

Målscorer: 
Anne Berggreen 5
Helle Walentin 4
Sofie Hakala 3
Lotte Vestergaard 3
Ida Jespersen 3
Mathilde Strunge 2
Sofie Ladekjær 2
Gitte Andersen 1
Majken Nielsen 1

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler