Denne weekend deltager Hadsten Håndbolds unge spillere i Favrskov Mesterskaberne i Søften Kultur- og Idrætscenter . Traditionen med at lade årgangenes hold i U10-U18 i kommunen møde hinanden til et fælles stævne startede i 2016. Holdene fra 8370, der tæller Hadsten Håndbold, HØST samt Nielstrup-Voldum U&I, møder kommunens øvrige hold fra hhv. Hammel GF, Team Favrskov Håndbold, Thorsø-Tungelund IF og Ulstrup IF.
Billedet er fra en af de første kampe, hvor Hadsten Håndbolds U 15 piger, hold 1 møder Team Favrskov Håndbold. Kampen sluttede 18-7 til Hadsten, der skal spille i 1. division efter julepausen.