Lørdag eftermiddag er der kamp i vestjyskBANK Arena, hvor Hadsten Håndbold møder TMS Ringsted, i kvindernes 1. division. En kamp, hvor der står to vigtige point på spil, men hvor der også er mulighed for debut til en ny spiller.
Majken Hedegaard Nielsen er nemlig skiftet til Hadsten Håndbold fra Vendsyssel Håndbold, hvor hun i oktober fik ophævet sin kontrakt. Hun er venstre fløj, og har tidligere tørnet ud for Skanderborg Håndbold i ungdoms-årene.
” Jeg er rigtig glad for skiftet til Hadsten, og det har været vigtigt for mig at komme til en klub, hvor samarbejdet med trænerteamet er i top, og hvor jeg kan fortsætte min udvikling. Mathias og Gitte er nogle enormt dygtige trænere, og deres værdier matcher mine som spiller og person rigtig godt“, fortæller Majken Nielsen til klubbens hjemmeside.