6. oktober 2024

Hadsten Håndbold nomineret til Årets Forening – igen

I 2019 blev Hadsten Håndbold ved Guldfesten – et awardshow arrangeret af LokalAvisen Favrskov for at kåre idræts og kulturlivet i Favrskov – kåret til Årets Forening i Favrskov.

Nu er klubben indstillet til prisen igen i 2020, på baggrund af den fortsatte udvikling af klubben med nye initiativer og en enorm medlemsvækst igen i år

Der kan bl.a. nævnes Klub-skoleprojekt med 2 lokale skoler, børnehaveprojekt med Hadbjerg Børnehus og opstart af LykkeLiga, som nogle få af de nye initiativer der er startet op siden sidste år.
Herudover er klubben aktiv via events for Hadsten og omegn med bl.a. Kim Larsen Tribute Night, Hadsten Bierfest, Comedy Night og et total udsolgt foredrag med Daniel Rye i februar.

Det seneste år er der kommet næsten 100 nye håndboldspillere i klubben lagt oveni de 500 i forvejen aktive medlemmer i klubben, er man nu i Top-5 over de største håndboldklubber i Danmark.

Simon Olsen, der til daglig er ansat som Salgs- & Eventchef i Hadsten Håndbold er helt naturligt glad for anerkendelsen igen i år.

”Vi er vildt stolte af at vi sidste år vandt prisen, og den står flot i vores foyer til skue for alle der kommer i hallen. At vi så er blevet indstillet/nomineret igen i år, det er vi bare endnu mere stolte af. I et flot felt med altid gode og initiativrige Hammel GF og så Natteravnene samt Frivilligcenter Favrskov, ja så er det et enormt flot selskab at være en del af i år.
Bestyrelsen og jeg, sender al anerkendelse videre til vores enormt mange frivillige trænere, ledere og generelt alle som bakker op om klubben. Vi kunne ikke gøre det uden dem og vi sørger hele tiden for at prøve at udvikle os, så de også oplever udviklingen.
Man vil naturligvis altid gerne vinde, men vi synes bestemt at de 3 andre kandidater udover os, fortjener en enorm anerkendelse også. Så skulle det blive en af dem der løber med titlen, så er det såmænd også rigtig fint”, udtaler Simon i en pressemeddelelse.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler